Oliver Twist - Spar 18-20%

Den 13.-28. februar 2027 på Holbæk Teater & Den 6.-14. marts 2027 på Slagelse teater

Price

From 195 kr.

Køb billetter

Du køber dine billetter på en ekstern salgsside. Vælg billettypen "fordelspris" for at opnå din rabat. Det kan være nødvendigt at logge ind eller oprette en bruger på den eksterne salgsside for at gennemføre bestillingen. ​Rabatten gælder ikke på i forvejen købte billetter.

Tag hele familien med på en musikalsk teateroplevelse fyldt med eventyr, spænding og stærke følelser. Oliver Twist på Sjællands Teater bringer Charles Dickens' elskede klassiker til live med musik, humor og dramatik.

Hvad er rabatten?
     ● Spar 18-20% på billetter

Slagelse teater:
     ● Normalpris voksen: 245 kr. (B) – 275 kr. (A)*
     ● SK Energi kundeklub-pris: 195 kr. (B) – 225 kr. (A)*

     ● Børn og unge u. 25 år: 115 kr. (B) – 145 kr. (A)

Holbæk Teater:
     ● Normalpris voksen: 275 kr.*
     ● SK Energi kundeklub-pris: 225 kr.*

     ● Børn og unge u. 25 år: 145 kr.

*Priserne vises inkl. Billetgebyr på 10 kr. Ordregebyr vil blive pålagt. Rabatten gælder kun ved køb online og gælder ikke i forvejen købte billetter. Der er ikke rabat på børn- og ungebilletter.

Sådan får du rabatten:
     ● Klik på ”Køb billetter” i den blå knap her på siden
     ● Du kommer ind på en ekstern bestillingsside, hvor du skal vælge billettypen ”fordelspris”

Anden praktisk info:
Spilledatoer:
Den 13.-28. februar 2027 på Holbæk Teater
     ● Den 6.-14. marts 2027 på Slagelse teater

Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud. Der kan betales med kort, MobilePay eller gavekort til Sjællands Teater.

Gyldighedsperiode: fra 11. maj 2026 til 14. mar. 2027

En musikalsk familieforestilling om mod, håb og eventyr

Sjællands Teaters musikalske familieforestilling 2027 er Charles Dickens’ gribende klassiker om den forældreløse OLIVER TWIST.

Mens Dronning Victoria regerer med barske fattiglove i 1800-tallets England, regnes fattige ikke for meget. Intet, hvis det er fattige, forældreløse børn. Desværre er det netop, hvad Oliver Twist er. Født på landet i en fattiggård af en enlig mor, der dør i barselssengen.

Efter en brutal begyndelse på livets vej skal Oliver stå på egne ben og gøre sig nyttig allerede som 6-årig. Han bliver solgt til et arbejdshus, men flygter fra tilværelsen som børneslave ind til storbyen. Her er Oliver et let offer, der opsluges af den kriminelle underverden.

Ukueligt bevarer Oliver Twist sin charmerende, barnlige uskyld, ligegyldigt hvilken grufuld ondskab livet byder ham. Og det er ellers ikke småting! Sult, kulde og bank. Arrestation, trusler og tvang. Kidnapning og endda skudt og ladt i stikken.

Men bag murene i Londons dunkleste gader kan der også være lys og leben. Underverdenens farverige personligheder nyder gerne en vis ekstravagance i festligt – skønt fattigt – lag. Her sidder de kække kommentarer lige så løst som tyvekosterne fra de fine rige. Og som i alle gode eventyr sejrer det gode over det onde. Også i OLIVER TWIST.

Selv om historien udspiller sig blandt de allerfattigste og forældreløse børn samt skruppelløse skurke, så er Sjællands Teaters OLIVER TWIST traditionen tro en forestilling, der samler store og små med en medrivende fortælling og masser af stemningsfuld musik.

SÅ GLÆD JER til årets musikalske familieforestilling OLIVER TWIST. Charles Dickens’ verdensberømte klassiker for hele familien.

Vi ses i Londons skumle gader – på teatret.

Læs mere her: https://sjaellandsteater.dk/?s=oliver+twist